1993 Grand Prix Motorcykel sæson

1993 Grand Prix motorcykel racing sæsonen var den 45. F.I.M. Road Racing World Championship sæson.

Kevin Schwantz vandt 1993 verdensmesterskabet, i en sæson præget af den tragiske slutning på Wayne Rainey's karriere. Schwantz startede sæsonen stærkt med 4 sejre. Med 3 løb tilbage, havde Rainey kæmpet hårdt for at tage føringen i mesterskabet, mens Schwantz plejede en håndleds skade. Under det italienske Grand Prix, havde Rainey lige taget føringen og trak fra da han væltede. Han fik sværre skader på rygsøjlen og kom aldrig til at gå igen. Rainey's ulykke markerede også enden på en æra med Amerikansk dominans i Grand Prix racing.

Daryl Beattie og Alex Barros tog deres første sejre, mens Mick Doohan kæmpede for at komme sig over sin alvorlige ben skade. Honda deltog også med fabriks test kører Shinichi Itoh på en tredje motorcykel, med dele under udvikling, rygterne sagde at han kørte med electronisk benzin indsprøjtning, da han var tydeligt hurtigere på de lige strækninger. Da Itoh brød 200 mph (322 km/t) barrieren på Hockenheim, forstærkede det disse rygter. Officielt fik alle 3 motorcykler indsprøjtnings systemet samtidig.

En ny stjerne dukkede op på 250cc scenen, Tetsuya Harada der tog titlen i en tæt kamp med Loris Capirossi. Tyske privatkører Dirk Raudies vandt 125cc titlen med 9 sejre på sin Honda.

1993 var sidste sæson, hvor en kører måtte konkurrere i 2 forskellige klasser ved samme race.

Point gives til de 15 første kørere. En kører skal gennemføre et løb for at få point.

Verdens mester i de forskellige klasser

Klasse	Navn	Nationalitet	MC mærke
500cc	Kevin Schwantz	USA	Suzuki
250cc	Tetsuya Harada	Japan	Yamaha
125cc	Dirk Raudies	Tyskland	Honda